Frivillig til opvisningen, 22. marts 2020

At holde en gymnastikopvisning, hvor der forventes mange gæster, er en stor opgave. Derfor er vi utrolig taknemmelige for al den hjælp vi kan få fra frivillige.

Hvad kan jeg gøre?

Her på siden kan du se, hvilke opgaver, vi gerne vil have hjælp til at få løst. Når du har fundet den opgave, du gerne vil tage, kan du klikke på navnet eller gå til dette tilmeldingsark, klik på “Gymnastikopvisning 2020” og tilmeld dig opgaven.

Alle kan være frivillige, og hvis du ikke er sikker på, hvilken opgave, der ville være bedst til dig, så skriv til gymnastik@fraugde-gif.dk, eller ring til Christian Andersen fra bestyrelsen på tlf. 61714072.

På opvisningsdagen

Du vil blive kontaktet af den opgaveansvarlige før opgavens start med yderligere information. Du er også velkommen til at kontakte den opgaveansvarlige med spørgsmål. Har du problemer med tilmeldingsproceduren, eller har du generelle spørgsmål eller kommentarer, så er du også altid velkommen til at skrive til gymnastik@fraugde-gif.dk

Fælles aftensmad for frivillige

Husk, at alle frivillige er velkomne til at hjælpe til med oprydningen efter opvisningnen og deltage i den fælles spisning bagefter. Så kan vi få sagt en ordentlig tak til dig og du kan få hilst på alle de andre frivillige, der har hjulpet til! Din familie er også velkommen. For at deltage i spisningen skal du blot skrive, hvor mange I regner med at være, når du tilmelder dig din opgave.

Opgaverne

Bemærk: De første opgaver starter allerede dagen før opvisningen, altså d. 21 marts.

Opgave Hvor og hvornår? Beskrivelse af opgaven Opgaveansvarlig
Opsætning af tribuner 21. marts (NB: dagen før opvisningen)

I Fraugdehallen

Starter kl 10.00.

Forventes afsluttet kl. 14.00

Opsætning af tilskuertribuner. Dette er relativt tungt arbejde, hvor der skal slæbes på tunge materialer og arbejdes med værktøj.

Der skal ikke medbringes værktøj, men tag gerne tøj på, der kan tåle at blive beskidt, samt evt. arbejdshandsker.

Opsætning af vejskilte 21. marts (NB: dagen før opvisningen)

Omkring Fraugdehallen og v. Harald Nyborg

Om eftermiddagen, hvornår er op til dig.

Opgaven består i at sætte vejskilte op, så folk, der kommer i bil, kan se, hvor de må parkere, og hvor de ikke må.

Vejskiltene skal lede folk væk fra Brugsens parkeringsplads og fra græsplænerne omkring hallen, og hen til parkeringspladserne omkring hallen samt v. Harald Nyborg.

Afhente redskaber på Nørrebjergskolen 21. marts (NB: dagen før opvisningen)

Kræver trailer (kan arrangeres)

Nogle redskaber skal flyttes fra Nørrebjergskolen over til Fraugdehallen.

Transporten skal arrangeres med den opgaveansvarlige, da der skal bruges nøgler for at komme ind på Nørrebjergskolen samt en trailer til transport.

 
Bag en kage Hvornår det passer dig

I dit eget køkken

Vi sælger kage i vores bod, og vi plejer at have rigtig mange lækre muligheder.

Du kan helt selv bestemme, hvilken slags kage du vil bage. Kagen skal blot afleveres i boden i hallen på opvisningsdagen mellem klokken 11 og klokken 12.

Aflever gerne kagen i hel tilstand. Så skærer vi den ud i passende stykker.

Christian Andersen

Tlf: 61714072

Mail: cvvand@gmail.com

Lave sandwiches 22. marts – 9.00 – 12.00

Fraugde Fritidscenter

Smøre sandwiches til at sælge i boden i hallen. Sandwichene laves i køkkenerne i Fraugde Fritidscenter.
Billetsælger

(klik på tidspunktet for at gå til tilmelding)

22. marts i Fraugdehallen

10.45-12.00

12.00-13.00

13.00-14.00

14.00-15.30

Sælge indgangsbilletter. Dette involverer at tage imod penge for billetter, der sælges i døren samt validere billetter, der er købt på nettet på forhånd.
Sælger i boden

(klik på tidspunktet for at gå til tilmelding)

22. marts i Fraugdehallen

11.00-12.30

12.15-13.45

13.30-15.00

14.45-16.30

Sælge varer i boden, samt sørge for at boden er pæn og varerne udstillet synligt.

Det første hold hjælper med de sidste forberedelser af boden, og det sidste hold hjælper med at pakke boden sammen, tørre overflader af m.m.

Der vil være en tovholder i boden, der vil assistere i særligt travle perioder.

Christian Andersen

Tlf: 61714072

Mail: cvvand@gmail.com

Musik

(klik på tidspunktet for at gå til tilmelding)

22. marts, Fraugdehallen

11.30-14.00

14.00-16.00

Samle og passe musikken gymnasterne bruger under opvisningen.Indsamling af musiken bør foregå før opvisningsdagen i samarbejde med den opgaveansvarlige.

Afspilning af musikken foregår ved speakerbordet med glimrende udsigt til opvisningsgulvet.

Parkeringsvagt

(klik på tidspunktet for at gå til tilmelding)

22. marts, Fraugdehallen

11.00-12.00

12.00-13.00

13.00-14.00

14.00-15.00

Sørge for, at gæsterne til opvisningen bliver vist hen til de rigtige parkeringssteder.

Gæsterne skal ledes væk fra Brugsens parkeringsplads samt fra græsset omkring hallen og i stedet ledes hen til parkeringspladsen ved hallens indgang samt Harald Nyborg.

Oprydning 22. marts, Fraugdehallen

Efter opvisningen, ca. 16.00

Efter opvisningen er der som regel brug for, at alle giver en hånd med til at rydde op.

Har du ikke mulighed for at hjælpe med nogle andre opgaver, men vil gerne hjælpe til med oprydningen, er det denne opgave du skal tilmelde dig.

Aftensmad til frivillige 22. marts, fritidscentret

Aftensmaden serveres når oprydningen er overstået

Vi serverer aftensmad for alle de frivillige, der har hjulpet til med opvisningen. Den serveres når oprydningen er overstået, hvilket plejer at være omkring klokken 19-20.

Indkøb arrangeres med den opgaveansvarlige

Nedtagning af tribuner 22. marts, Fraugdehallen

Efter opvisningen, ca. 16.00

Se beskrivelse af Opsætning af tribuner, blot skal tribunerne nu skilles ad og pakkes væk.
Nedtagning af vejskilte 22. marts, omkring Fraugdehallen og v. Harald Nyborg.

Efter opvisningen, fra klokken 16.00

Vejskilte, der blev sat op dagen før, skal tages ned og lægges på plads. Vejskiltene sættes op omkring Fraugdehallen og v. Harald Nyborg.