FGIF Gymnastik holder generalforsamling d. 22. februar 2018.
Generalforsamlingen er din mulighed for at have indflydelse på, eller få information om, vores vision for fremtiden for vores forening.
Alle er velkomne, og vi håber at der er mange, der har lyst til at deltage. Så mød op den 22. februar klokken 19.00 i Fraugde Fritidscenter.
Husk, at hvis du har forslag til dagsordnen, så skal de sendes til gymnastik@fraugde-gif.dk senest d. 8. februar, jvf. vores vedtægter.
Som noget nyt er der i år mulighed for at deltage i vores digitale generalforsamling. Den digitale generalforsamling er en portal, hvor alle medlemmer kan se og diskutere de emner, som bestyrelsen har valgt at bringe op på generalforsamlingen. Man kan også selv stille nye forslag, som efterfølgende vil blive diskuteret på den ordinære generalforsamling. Du kan deltage allerede i dag. Alle medlemmer har fået et link tilsendt pr. mail, som giver adgang til den digitale generalforsamling. Hvis man ikke kan komme til den ordinære generalforsamling er dette derfor den perfekte mulighed til at lufte sine ideer alligevel.
Hvis du har spørgsmål til den digitale generalforsamling eller den ordinære generalforsamling så skriv til gymnastik@fraugde-gif.dk