Tak for en god gymnastikopvisning…
Vi vil gerne sige tak for en rigtig god gymnastikopvisning til alle de gymnaster, der var på gulvet, til de mange frivillige der gav en hånd eller to med, og til alle de tilskuere, der kom og kiggede. Vi er meget taknemmelige for den store støtte, der bliver vist til vores forening, og vi er stolte over at vise vores dygtige hold frem.
… og tak for en god sæson.
Opvisningen markerer også afslutningen på sæsonen, men vi er allerede i gang med planlægningen af sæson 17/18. Hold øje med facebook, hvor der bliver lagt nyheder op hen over sommeren. Hold også øje med postkassen, hvor et sæsonprogram vil dukke op først i august. Vi glæder os til at se jer i den nye sæson!